I’ll Be Right Here

I 1981 lavede Steven Spielberg sin, efter min mening, bedste og mest personlige film. En film om en ensom dreng og et døende rumvæsen med hjemve. Et umage par, der danner et helt særligt venskab. En film, der heldigvis aldrig har fået en efterfølger og således står som en perfekt film. E.T., filmen, har bestået tidens test.  Det er på alle måde en fascinerende film. Vidste du for eksempel at både Harrison Ford, en Baywatch stjerne og selveste Yoda har små cameos i filmen? Det er instruktørens næstmest indtjenende film (kun overgået af Jurassic Park) og ligger, i skrivende stund, på 7. pladsen over de mest indtjenende film (justeret for inflation) nogensinde! Rumvæsenet selv er ikke blot et filmikon og et popkulturelt ikon, men også et symbol på fred, religion og tolerance. Han lever i hjerterne hos alle børn og barnlige sjæle, for som vi alle ved ”Kun børn kan se E.T.”

Raiders of the Lost Popcorn

Et af de tidligste minder jeg har fra biografen, var da min mor og jeg så E.T. The Extra-Terrestrial i Palads biografen, i 1983. Jeg var 3-4 år gammel og jeg husker ganske vist ikke noget fra selve filmen, men jeg mindes at rulleteksten ruller hen over lærredet, John Williams’ musik brager ud af højtalerne, lyset går op og som vi går ud af Palads salen, træder jeg på popcorn, der ligger spredt overalt på gulvet. Det lyder måske ikke den mest sindsoprivende biografoplevelse, men filmen satte alligevel sine spor i mit sind.

Night Skies

Historien bag tilblivelsen starter tilbage i 1976, mens Spielberg var i færd med at instruere Nærkontakt af 3. grad. Her fik han nemlig idéen til endnu en film om et rumvæsen, men i stedet for at rumvæsnet tager hjem til slut, så tænkte Spielberg at et af det kunne blive på jorden, så en slags udvekslingsstudent.

Le Divorce

Faktisk startede grundstenene til historien mange år tidligere. Spielberg havde nemlig også en idé til et andet projekt om, hvordan et barn opfatter en skilsmisse, en smertefuld oplevelse, Steven selv havde gennemgået som 16-årig. Han kombinerede de to idéer og dermed var E.T. født.

Starman

Det er måske netop universelle temaer som disse, der gør E.T. så relaterbar og meningsfyldt for sit publikum? E.T. rumvæsnet kan nemlig være et symbol på alt fra udvekslingsstudenter, illegale udlændinge, en stedfar, et kæledyr, en ambassadør for fred, til en Jesus-figur, alt efter hvad den, der ser filmen, projekterer på rumvæsnet. Nå, ja og så er der “hundeteorien”, men den vil jeg spare jer for, da den nær havde ødelagt filmen for mig, for evigt.

Norman Fucking Rockwell

Historien er skrevet af Harrison Fords ekskone Melissa Mathison. For Spielberg var det vigtigt at fange/indkapsle den særlige magi der ligger i barndommen, så han instruerede Melissa i at skrive manuskriptet fra et barns synspunkt. Netop derfor foregår filmen i en idyllisk, romantiseret, nærmest Norman Rockwell’sk udgave af et forstadskvarter tæt på Los Angeles, i Californien. Imens Spielberg var travlt optaget med at indspille en anden lille film ved navn Raiders of the Lost Ark på lokation i Tunesien, dikterede han sine idéer til Mathison, der omdannede dem til manuskript.

Disney Sjov

Hvis Close Encounters var en Sci-Fi for voksne om besættelse og en fraværende far, så skulle E.T. være en historie om venskab og ensomhed, der talte til børn og barnlige sjæle. Spielberg var ganske bevidst om, at han var i gang med at lave en Disney film, netop derfor ville han ikke have at rumvæsnet skulle være nuttet på nogen måde. Det skulle have et ansigt, som kun en mor kunne elske, har han udtalt.

In a galaxy far, far away

Filminstruktøren henvendte sig derfor til kunstneren Carlo Rambaldi, som tidligere havde designet rumvæsnerne til Close Encounters of the 3. Kind. Carlo tog udgangspunkt i de skitser Spielberg havde fået tegnet og designet et mystisk lille, paddeagtigt væsen, med et glødende hjerte og et ansigt inspireret af en kombination af poeten Carl Sandburg, Albert Einstein og en mops hund. Det vigtigste var øjnene, som Carlo gjorde ekstra fremtrædende og vise. Han fandt endda på, at de skulle have galaksen i sig, som man sagtens kan spotte, hvis man ser rigtig godt efter.

The Kids Are All Right

Spielberg stod overfor en helt anden udfordring, da han skulle caste de tre vigtigste roller; Elliott, Gertie og Michael. Hvis deres præstationer ikke var troværdige, ville publikum nemlig heller ikke tro på at rumvæsnet, skabt af gummi og mekaniske komponenter, var virkeligt. Heldigvis ramte han plet med Henry Thomas, Drew Barrymore og Robert MacNaughton, der alle brænder igennem på lærredet.

One From the Hip

Inspireret af Hanna og Barbera benyttede Spielberg sig at et genialt lille trick for at bevarer og understrege barndommens magi. På nær Dee Wallace, som Spielberg anså som en barnlig sjæl, filmende han alle voksne, enten i modlys, eller fra hoften og ned, ganske som i Tom & Jerry tegnefilmene. På den måde virkede filmens univers meget mere intimt, og rumvæsnet blev nærmest til en hemmelighed, en usynlig ven, som kun børn kunne se. Dette kombineret med Allen Daviaus varme og low-key belysning, skaber en ubeskrivelig nostalgisk følelse.

Maestro

Og så er der jo musikken. Scoret er blandt John Williams’ bedste og det siger jo ikke så lidt, når man kender mandens bagkatalog og han i samme periode også komponerede musikken til The Empire Strikes Back og Raiders of the Lost Arc. Williams vandt en velfortjent Oscar for E.T., et klassisk score, der ikke kan undgå andet end at gå lige i øregangene og hjertet, på en hver der lytter til det.

With A Child’s Heart

Det er svært at overvurdere filmens indvirkning på sit publikum og popkulturen i det hele taget. E.T. The Extra-Terrestrial er så velproduceret og fuld af hjerte, sjæl og filmmagi, at den kan omdanne enhver, der ser den til et barn igen. Således oplevede Spielberg det ved selvsyn, da han vidste filmen til Ronald Reagan i det Hvide hus, tilbage i 1982. Undervejs i visningen kunne han nemlig se, hvordan præsidentens ansigt var som et 10-årigt barns, fuld at af glæde og beundring.

Happy 40th!

Nu fylder det kære rumvæsen så 40 år og i den forbindelse viser CinemaxX biografen filmen, fra d. 2-7. september, i en splinterny IMAX-udgave. Sidst jeg så E.T. i biografen var for 15 år siden og det var første gang, siden jeg som barn så filmen på det store lærred. Det skal siges at E.T. er en af mine absolutte yndlingsfilm og jeg har nok set den 20 gange på TV, men at opleve den på det store lærred, var som at se den for første gang. Det var magisk! Jeg var transporteret tilbage til min barndom, men denne gang var oplevelsen langt større end blot rulletekster, musik og popcorn på gulvet.

E.T. the Extra-Terrestrial kan også findes på iTunes, Amazon Prime, Blockbuster og Rakuten TV